Farver

Vi synes farver er utrolig spændende når vi taler om avl af shetlandsponyer, og der kan derfor ses mange forskellige farver på vores stutteri. Men her på siden har jeg lidt information om de forskellige farver. Info som jeg har fundet bl.a. på nettet, som jeg synes er særdeles interessant at læse om.

 

Rød

Røde heste er defineret som heste med rød grundfarve og rød man og hale (medmindre hesten har flaxen) En rød hest er let at avle - og en meget udbredt farve indenfor hesteverdenen da den kan bære skjult på både sort og brun grundfarve. Ligeledes kan rød skjule brun, grunfarve., samt sølvtonet.. Røde heste er meget forskellige, de varierer lige fra lyse røde over i mørkrød til sodrød. En stor andel røde heste har flaxen, Rød defineres genotypisk som e - et recessivt gen som skal være tilstede på hos hoppen og hingsten for at der lavet et rødt afkom. (ee)

          ee      = Rød hest
          ee aa  = Rød hest
          ee Aa  = Rød hest, skjult anlæg for brun.
          ee AA  = Rød hest, skjult anlæg for brun, homyzogot på AA
                          Denne sidste hest vil ikke kunne få sort afkom.

Røde heste kan som de eneste kun bære sølvtone genet (S) skjult - men kan sagtens give farven videre til sine afkom. Hos røde heste kan der desuden vises: flaxen (F), creme (Ccr),  champagne (Chc), skimmel (G),broget  (O, T eller Spl), blak (D) stikkelhår (Si) samt farveveksler (R) og der ses aftegn i form af sokker, stjerne, blis og snip.

Flaxen

Flaxen (F) er et gen der gør at langhårene, hos røde heste farves lyse. Røde heste med Flaxen giver det oftest videre til deres røde afkom, og de har  den genotypiske betegnelse ee ff - de er altså dobbelt homozygot for hhv. rød og Flaxen. Er hesten ee F vil den bare være rød med røde langhår - men altså have et anlæg for Flaxen gemt. Langhårene hos en hest med flaxen kan variere fra en let lysning af det røde helt over i kridhvid man/hale (ikke at forveksle med søvltonet) En meget stor del af røde heste har flaxen - netop fordi det er så nemt at nedarve og kan skjules hos både sorte, og brune heste.

Brun

Brune heste er defineret som heste med brun krop og sorte ben, samt sort man og hale, eller en næsten-sort hest. Huden er sort. Brun er genetisk betegnet A - og er derfor et dominant gen. Det er tæt knyttet til sort farve (E)

          Ee Aa  = Brun hest, med skjult anlæg for rød
          Ee AA  = Brun hest, homozygot
på A, skjult anlæg for rød
          EE Aa  = Brun hest, homozygot
på E           
          EE AA = Brun hest, homozygot
 på både A- og E.
          Denne hest vil altid lave brunt afkom

Brun kan altså "skjule" sort da brun egentlig bare er en variation af sort.
A og E "arbejder" sammen og det er forholdet mellem disse der bestemmer og det bliver en brun hest med sorte ben, man og hale eller om det bliver en sortbrun hest med sort man/hale.
På brune heste ses det tydeligt om pangaré * (P) er tilstede da hesten så vil have lys (meleret) mule, lyst omkring øjnene, og lys bugside. Der ses ofte også lysfarvning af begsiden af lårene og i lysken.
Brune kan desuden være alle former for brogede (T, O eller Spl)
De kan være sølvtonede
(S) have blis, sokker, stjerne og snip

Der kan være påvirkning fra både skimmel
(G), blak D) og creme (Ccr) og stikkelhår (Si) samt farveveksler (R)

Sort

En sort hest skal altid være kulsort, er der den mindste blegning eller brunlige nuancer er den istedet sortbrun Genet for sort kaldes E, og er dominant. Sort kan ikke bæres skjult af rød, men kan godt "skjules" på brun  - dog er det ikke rigtig skjult, det kan ses på man, hale og ben at det er tilstede.

          Ee        = sort hest, skjult gen for rød.
          EE        = sort hest. 
          Ee aa   = Sort hest, med skjult anlæg for rød.
          EE aa   = Sort hest, homozygot på E
          Heste med EE kan ikke lave røde afkom

Sorte heste er blandt de mere sjældne - langt de fleste som synes sorte ved første øjekast er egentlig sortbrune. En rigtig sort skær får ofte et næsten blå/lilla skær i pelsen når den er blank og velplejet - desuden bleges man/pandelok sjældent i samme grad som hos sortbrune heste. Sort er især kendt fra de statelige Frieser-Heste som er renavlet sorte,
-  men farven findes indenfor de fleste hesteracer.
Sorte heste kan være alle former for brogede
(T, O eller Spl)
De kan være sølvtonede
S) have blis, sokker, stjerne og snip . Der kan være påvirkning fra både skimmel (G), blak (D) og creme (Ccr) og stikkelhår(Si) samt farveveksler (R)

Creme (Palomino-gen)

Creme (Ccr) er det gen som bleger grundfarverne til mere spændende varianter som f.eks. gyldensort, palomino og dunfarvet. Cremegenet er dominant - dvs. det ikke kan bæres skjult - dog kan en gyldensort hest godt minde meget om en almindelig sortbrun

Rød grundfarve (e) + Ccr = Palomino
Brun grundfarve(A)+ Ccr = Dunfarvet
Sort grundfarve(E) + Ccr = Gyldensort

Mest kendt er palominoerne nok - de har sågar deres eget avlsforbund
Palominoer veksler fra mørke bronze palominoer
 til næsten hvide heste.  En speciel detalje omkring Creme-genet er at i dobbelt-dosis laves en homozygot creme - nemlig en BEC, som er forkortelsen for Blue Eyed Creme, nemlig en hvid hest med blå øjne.
Disse er enten Cremello, som er dobbelt creme på rød grundfarve( hvide med blå øjne) eller Perlino, som er dobbelt creme på brun grundfarve. (hvide,  men med tendens til flødefarvet man/hale) 
Denne slags heste vil altid give ét cremegen videre og vil derfor altid lave afkom der er enten Palomino, Dunfarvet eller Gyldensort - hvilket gør dem til eftertragtede avlsheste for folk der avler efter lidt anderledes farver.

Sølvtonet

Sølvtonet (S) er en meget spændende farve - den er markant anderledes end mange andre farver og fanger øjet med sin smukke kontrast mellem mørkt og lyst. En sølvtonet hest er enten brun eller sort i sin grundfarve, farven kan udelukkende bæres skjult på rød grundfarve. Den har hvide eller gråhvide langhår, og som føl har de stribede hove. Sølvtonet kan ikke bæres skjult på sorte eller brune heste. Sølvtonet er især eftertragtet hos islandske heste og shetlændere.

 

Broget (Overo - Tobiano - Splash White)

En broget hest er ikke bare en broget hest. De er aldrig helt ens, og det er nok det der gør dem så populære. Broget deles op i 3 grupper, nemlig Overo (O), Tobiano (T) og Splash White (Spl), alt efter hvordan mønstret på deres krop viser sig.

Overo (O) er når hesten har en af de 3 grundfarver med hvide aftegn på - genet er legalt i dobbelt dosis.
Overo ses blandt andet i form af minimal brogede
 heste.

Tobiano (T) er når hesten er hvid med plamager i farve. Oftest har de aftegn i hovedet. Denne type broget er den mest udbredte blandt islandske heste. Se billeder nederst på denne side.

Splash White (Spl) er i enkelt dosis vist som timeglas-formet blis samt sokker på bagbenene. Den kan som eneste type broget bæres skjult. I dobbelt form bliver hesten broget på kroppen - og med hjelm og blå øjne.

 

Blak-gen (vildhestefarver)

Blakkede heste (D) er heste med tydelig ål, 2-farvet man og hale.

Blakkede heste finde med alle grundfarver, hhv. sortblak, rødblak og brunblak - og med tilføjelser af både creme (Ccr) og skimmel (G) samt farveveksler (R), broget ( O, T eller Spl), sølvtonet (S) og med alle former for aftegn.

Blak kaldes af nogen for vildhestefarvet - da mange oprindelige racer har været en form for blakkede, f. eks. Przewalski-hesten*.

Den mest kendte form for blak er hos fjordhestene som er brunblakke. (enkelte er sortblak og rødblak)

Blak-genet er dominant og kan derfor ikke skjules - så heste der er blak har altid mindst én forælder der er blak også.

I dobbelt dosis får man en homozygot blak hest - som altid vil give blak afkom, men det er ikke muligt at se på hesten om den er homozygot - der må man studere en række afkom og deres farver.

 

Farveveksler

Farveveksleren (R) er en af de mere sjældne farver.

Den kommer til udtryk som en slags skimmel og farven varierer 3-4 gange om året fra hestens  grundfarve med stikkelhår  over i næsten hvidlig på andre tider af året. Især vinterpelsen er meget lys. Grunden til at der er relativt få heste der er farvevekslere er at genet er letalt  i dobbelt dosis - og der er derfor ingen homozygote  farvevekslere.  Dette betyder at der aldrig er mere end 50% chance for et afkom med farveveksler-genet med normaltfarvet hest. Dog kan 2 farvevekslere sagtens krydses - der vil så blive 2/3 afkom som er farvevekslere og 1/3 normalt farvede afkom. Er en hest på farveveksler (R) og alm. skimmel (G) ligner hesten umiddelbart en farveveksler som ung - men afbleges meget hurtigt til helt hvid - og det kan derfor være svært på en voksen hest at se om den er bærer af begge generne. Farveveksler-genet fremkommer på alle grundfarver og med alle former for aftegn og tilføjelser af eks. creme  (Ccr) broget(O, T eller Spl), blak (D), og sølvtonet(S)

TILBAGE