Sidste nyt
7/11-11
Endnu en pony har nu fundet et nyt hjem. På lørdag flytter Dalbo´s Twilight til Glamsbjerg. Hun går en fremtid i møde som køre og horsemanship pony. Og måske hun også kommer med på udstillinger. Hun er solgt til en rigtig sød pige og vi er sikre på hun bare får det rigtig rigtig godt! Tillykke med dejlige Twilight Anna!
Jeg var på foldene idag sammen med William og havde lige kameraet med, fangede disse dejlige billeder af vores dreng og avlshoppen Parade, hun er noget af det sødeste og venligste, og hun er rigtig glad for William og omvendt, det tror jeg også billederne herunder viser! :-)




Og hvem kan stå for dette frække smil og glimt i øjet? :-) og som I kan se har han fået sin første tand :-) der er også to mere på vej i overmunden :-)
Og tilbage til hestene, fangede også disse billeder på folden idag:

Arrow

Red Rose


Twilight

Tamara

Buttede Parade

Dejlige Heros

Miss Marleen

Heros og Paola
29/10-11
Igår flyttede hele 4 ponyer. Først var det Topper og Rubin der skulle flyttes, de skulle dog ikke særligt langt, ca 5 km. Så det var en kort køretur de skulle på. Rubin er med som selskab her i starten, men både Hilde og os håber hun får overtalt Lars til også Rubin får lov at blive der. Held og lykke til Lars, Hilde og lille Kristine med dem , tillykke med dem :-)
Bagefter gik turen til No med Annzeth (Anni) og Rosa, som nu går en fremtid i møde som børne og selskabsponyer. De får det bare rigtig godt der! De har netop lavet de fineste hestebokse, man blev jo helt misundelig :-) Stort tillykke med dem Helena, Svend, Clara og Nicklas. Håber I får rigtig meget glæde af de skønne damer!
Nu er vi så "nede" på at have 26 ponyer. Det er stadig rigtig mange, håber at finde gode hjem til nogle flere. Men det må vi se hen af vejen.
14/10-11
Rosa og Anni (Annzeth) er solgt til en rigtig sød familie, og de skal til deres nye hjem om nogle uger. De går en fremtid i møde som selskabs, hygge og børneponyer, og det er de jo som skabt til! :-)
Derudover rejser også Topper snart hjemmefra og får selskab af Rubin som skal være hans makker til han falder til i sit nye hjem, og ja hvem ved måske også Rubin får et blivende hjem der? :-) Det er vores gode venner der har købt Topper. Han er faktisk en morgengave i forbindelse med deres bryllup i sommers! :-)
9/10-11
Puha hvor tiden går, og kan se jeg ikke er for god til at få opdateret på "hestefronten"
Vi skulle have været til Kimbrerskuet igår, men af flere årsager tog vi valget at blive hjemme. Vi må så tage revanche til næste år, nu vi jo så slet ikke har udstillet nogen steder i år!
Vi er nu begyndt at lukke følhopper og drægtige hopper på stald. Det er nu så hyggeligt igen at have heste i stalden, og det ser også ud til de virkelig nyder at komme ind. Heros går nu kun sammen med Paola og Miss Marleen og deres to føl. De har en boks de kan gå ind i, i løsdriften, og de går bare så fint sammen. De står alle 5 på ræd og række og spiser wrap i boksen, ingen "skænderier" overhovedet. Bliver kun mere og mere glad for den fantastiske hingst vi har været så heldige at få lov at købe! Han er bare dejlig - intet mindre! Vi glæder os meget til at se føllene efter ham til næste år, ja vi skulle jo egentlig have begrænset de bedækninger, men med en hingst som Heros på gården, så var det altså svært!!! Men vi håber at få nogle hopper ind næste år, hvor vi kun selv vil bedække meget begrænset, og det er jo synd hvis de ingen hopper får :-)
Salgslisten er opdateret - synes altså den er svær at lave! Man vil så gerne beholde dem alle, de er jo hver især helt unikke. Og så er jeg ved at sætte lidt nye billeder ind ved føllene og ved nogle af de andre også, blandt andet unghestene.
7/9-11
Et besøg ved en fotograf gav os disse dejlige billeder af vores dejlige dejlige søn !!


29/8-11
Hov det er da vist noget tid siden jeg sidst har fået opdateret! :-) Men det står også rimelig stille her på stutteriet, vi har jo ikke været til nogen udstillinger i år, men det tager vi revanche med til næste år !
Men lige her på falderebet overvejer vi kraftigt at tilmelde til årets sidste dyrskue, Kimbrerskuet i Års. Det bliver nok Parade og en af de unge hopper vi tager med dertil.
Ellers ser det umiddelbart ud til hopperne ved Heros har holdt - lige på nær Regina der viste brunst sidste weekend - ØV! Så det bliver et lidt sent føl til næste år. Men sådan er det jo når hopperne går i stod med hingsten. Er allerede mega spændt på at se føllene næste år, altid spændende med afkom efter en nyindkøbt hingst, spændende om man har valgt rigtigt, om han passer så godt på hopperne som håbet :-) Vi er utrolig glade for Heros, han er bare en utrolig skøn hingst og går stille og roligt i stoddet og passer på både hopper og føl. Vi har planer om han skal på dyrskue til foråret, det kunne være sjovt at komme ud og vise ham lidt frem.
19/7-11
Så har jeg fået lidt flere af kårings resultater. Heros datter Annagaard Unika kom i 1 kl og blev medium reserve champion - STORT TILLYKKE til Jette og Søren Thelin-Kjærum !
Derudover blev Annzeth´s halvsøster Miriam kåret i 1 kl ! samt Medium champion. STORT TILLYKKE til Anne Grethe Monk Hansen!
Heros datteren Stjernens Coral blev kåret op i II KL A med 40 p. STORT TILLYKKE til Stutteri Stjernen !
Halvsøster til Watch Me v.d Amstelhof, Betina Retvig´s Liggle of Shetlane blev kåret i I KL med 43 p. STORT TILLYKKE til stutteri Hesseldal !
Sidst men bestemt ikke mindst ønskes Stutteri Aarupgaard STORT TILLYKKE med Aarupgaards Miranda efter Skovlundens Kevin, som vi jo har haft glæden af at være ejer til i 3,5 år men valgte at sælge i vinters grundet vi ikke rigtig havde anvendelse for ham mere. Miranda blev tillige udnævnt som Medium Champion og over all reserve champion. Kan glædes over vi har 4 dejlige halvsøstre gående til denne pragtfulde hoppe! Hvor jeg særligt må fremhæve Dalbo´s Ronja, som jeg har store forventninger til. Rigtig smuk og feminin hoppe med et kønt hoved med store dejlige øjne :-) glæder mig til at udstille hende måske allerede til fynboskuet ! Ellers skal hun med rundt på skuer næste år.
17/7-11
Ovenpå alt det triste omkring Goldies død er der nu også sket godt nyt. Vi har nemlig købt Hedens Madonna hjem igen. Er simpelthen så glad for hun nu igen står på folden, for hvor har jeg fortrudt mange mange gange at jeg solgte i sin tid. Jeg blev bestemt ikke skuffet over at se hende igen, hun har bare udviklet sig i rigtig positiv retning. Hun er ret speciel for os, vi købte hende som føl og fik hende hjem sammen med Hedens Pandora og Hesselsdals Rosy. Alle 3 var de meget sky, men særligt Madonna var meget bange for os, og gemte sig altid hen i det fjerneste hjørne af boksen og vendte det hvide ud af øjnene af skræk. Jeg fik dem hjem mens jeg stadig boede hos mine forældre, en måneds tid før jeg flyttede herop til Torben. Hver dag prøvede jeg forsigtigt at vinde deres tillid, og det kom ret hurtigt med især Rosy, derefter Pandora men Madonna var fortsat skrækslagen. Det var først da de kom herop og vi hver dag skulle tage grime på Madonna i boksen og trække på fold at hun til sidst begyndte at vise tillid. På folden gik hun med reb så hun var til at få fat i igen, men der gik faktisk ikke længe før vi kunne tage den af hende. Hun er stadig den dag idag en lidt forsigtig dame, det kan tydeligt mærkes. Men nu skal hun også lige falde til igen. Hun er drægtig med Daimond Hagenstrup, så det er vi rigtig spændte på hvad der kommer ud af føl til næste år. Håber da på en hoppe som vi kan bruge i den videre avl :-)
Jeg er også igang med at skifte lidt billeder ud hist og her på hestenes sider, det er lidt af et projekt så hav tålmodighed :-) særligt af de unge vil jeg gerne have sat nye ind !
Og derudover vil jeg lige til slut sige tillykke til Sandfords Ilja´s nye ejer med hendes kåring i II KL A idag med 40 p. Hun er også sådan en køn hoppe !
14/7-11
Idag er en sorgens dag, vores gamle hingst Earlsdon Golden Sovereign har nu fået fred. Vi havde bemærket han havde tabt sig her i løbet af året men gav skylden på at han løb så meget frem og tilbage hele tiden langs hegnet ved de andre heste. Og udsigten til vi skulle have en ny hingst hjem gjorde os noget bekymret hvad "Goldie" angik, da det nok vil stresse ham endnu mere. Vi snakkede så med Kit fra Stutteri Braf som rigtig gerne vil låne ham. Håbet var så det vil hjælpe ham at komme i stod med hopper og ikke skulle gå tæt på andre ponyer. Men på trods af han kom på godt græs, gik langt fra andre ponyer og Kit hver dag gav ham foder ved siden af græsset tog han slet ikke på. Han kunne ikke længere følge med hans hopper og vil heller ikke bedække mere. Så kunne vi jo godt regne ud den var gal. Vi blev sammen enige om han skulle have fred. Og det viste sig at være den helt rigtige beslutning, da det efterfølgende viste sig han slet ingen tænder havde tilbage i munden, kun fortænderne, så det kunne ikke være gået anderledes.
Tak til dig Kit for god og kærlig pleje af Goldie i hans sidste tid, vi ved du har gjort alt hvad der var dig muligt for ham og det er så ærgerligt hvis du ingen føl får efter ham på trods af alt det. Vi er dig taknemmelige for alt det du har gjort for ham! Og han fik en værdig afslutning på et langt og godt liv.
R.I.P Goldie...
2/7-11
Det første slæt hø er nu blevet lavet, pga. vejrmeldingerne endte det dog med vi valgte at lave wrap, men det er så også blevet til hele 113 wrapballer, så foderet til vinteren er ihvertfald sikret! Vi håber dog andet slæt kan blive til hø, da vi har enkelte ponyer der klart har bedst af at blive fodret med hø, f.eks. Paola som har døjet med forfangenhed. Men efter hun nu går med føl har hun det SUPER! Kan ikke udtrykke hvor glad jeg er for hun har klaret skærene, og håber virkelig vi får lov at beholde hende i mange år endnu, hun skal bare have føl hvert år! Hendes føl udvikler sig også rigtig godt, bliver spændende når hun skal udstilles med tiden.
Derudover ser det ud til vi nu har fået solgt fjordhoppen Bodil, hun bliver nok hentet her inden for de næste dage. Hun er solgt til en pige på 18 år som skal have sin første hest. Er sikker på Bodil bare vil nyde al den opmærksomhed i fulde drag. Hun fortjener at komme ud og blive brugt mere tid på. Og så koncenterer vi os fuldt ud om shetlænderne.
Udstillingerne bliver vist bare ikke til meget i år, vil super gerne med til M & M i august og fynboskuet i september, men nu må vi se. Med en lille baby i huset er det ikke let at få det hele passet ind, men ellers må vi jo tage revanche næste år!
Heros nyder livet med hans 5 hopper, det ser ud til alle nu har været i brunst, håber de er holdt her i første forsøg så der ikke kommer alt for sent føl til næste år.
14/6-11
Så har vi fået Heros hjem, og vi er bestemt ikke blevet skuffede over at se ham LIVE :-) Så ham i sin tid til kåringen, men det er jo ved at være nogen år siden. Men han er bare super smuk, velgående, rar og har rigtig flotte aftegninger. Enden blev at han nu går i stod med 5 hopper, spændende hvad det giver af føl næste år!
Lige lidt billeder af den skønne dreng

Lidt blær :-)

Se lige en haseaktion !!!

Smukke Heros !!



12/6-11
Så er der kun 2 dage til vi skal have Heros hjem, er utrolig spændt på at se ham! 3 dejlige damer venter på ham her i det vestjyske :-)
Jeg bliver ofte opdateret med hvordan det går med dejlige Warrior, Sheila er rigtig sød til at skrive og tage nye billeder af ham, hvor er det altså herligt at sælge ponyer og se hvor højt elsket de er i deres nye hjem! Warrior udvikler sig også særdeles positivt, så vi er rigtig spændte på at se ham til skue til efteråret :-) Han nyder sin ungdom i en flok med andre unghingste, bla. hans halvbror Ejstrups Payback :-)
Lidt billeder af den skønne dreng! - man må jo virkelig sige Watch har gjort det godt med den fyr :-)

Se lige det udtryk!!

Fuld fart fremad

Godt med en kløpind ;-)
2/6-11
Da der nu er flere der har gættet hvem vores nye hingst er, vælger jeg nu at stå frem :-) Det er ikke mindre end Heros Tranegilde som flytter her over i det vestjyske d. 14 juni. Vi glæder os utrolig meget til at se ham, og siger tusind tak til Janny fordi vi har måttet købe ham! Janny får tilgengæld Pearly tilbage, det har været et stort ønske for hende så synes det er en rigtig god bytter vi får lavet ved dette. Og håber du får rigtig meget glæde af Pearly Janny! Det har ikke været en nem beslutning, at skulle af med hende da vi er utrolig glade for hende.
27/5-11
Ja så er det da vist tid igen til en opdatering. Vi har nu en aftale om at Sovereign er lånt ud til Kit Fris, Stutteri Braf, i denne sæson. Dette simpelthen pga. vi vil undgå at bedække for mange hopper og det nu var synd at "Goldie" kun skulle have en hoppe i år, så synes det er super Kit kan få glæde af ham i denne sæson og det kan give endnu flere skønne føl efter den dejlige gamle dreng! Så al henvendelse om evt. bedækning skal nu gå til Kit. Han flytter op til hende i næste weekend er planen pt.
En anden grund til udlånet er at vi snart får vores nye avlshingst hjem, og det vil "lette" lidt at vi nu kunne låne Sovereign ud. Hvem den nye avlshingst er? :-) det vil jeg gerne vente med at afsløre til vi får ham hjem d. 14/6. Men jeg lover jer - han er LÆKKER!! :-)

Ligenu går al min tid med ham den lille bølle her ;-)
15/5-11
Igår aftes kom årets sidste føl til verden her på stutteriet, endnu et skønt hoppeføl. Rosa fik et dejligt rødt hoppeføl med stjerne i panden, vi havde godt nok håbet på en palomino, men håber vi får en palomino hoppeføl til næste år så :-)
10/5-11
Så er der kommet 2 føl mere på stutteriet - så nu kommer de sørme på stribe igen!! :-)
Søndag aften ved 23 tiden fik Twinkle et stort mørkebrunt hingsteføl efter Olfert, men hun måtte have hjælp til at få ham ud, men begge har det godt nu. Jeg venter lige på at modtage billeder fra min mor af ham, så skal han nok komme på hjemmesiden.
Her til morgen har Anni så fået det dejligste palomino hingsteføl med en fin blis også. Vi havde gættet det nok var en hingst hun bar på, da hun har været ekstremt hingstet i drægtigheden.
Vi mangler nu kun ét føl i år, det er efter Rosa, det må gerne blive samme farve som ham her, bare en hoppe denne gang tak :-)
Lidt billeder af den dejlige dreng - som er en "keeper" :-)




7/5-11
Så kom der igen et føl her på stutteriet, og endnu engang en overraskelse da vi ikke umiddelbart syntes at Tamara var opover, da yveret endnu ikke var helt spændt osv. Men ude på marken lå der et dejligt rødt hoppeføl, og hun er det største vi endnu har fået, hele 72 cm !! Stor og kraftig dame, bliver spændende at følge hende! Tamaras efterbyrd var ikke gået, men med lidt træk i den kom den ud af sig selv. Føllet havde fundet mælkebaren osv, så endnu en dejlig nem foling :-)
Imorgen står den på barnedåb, da vores lille dreng skal døbes, det glæder vi os utrolig meget til. Bliver dejligt at fejre ham med familie og venner!

Denne lille bandit skal nu have sit navn - William :-)
27/4-11
Igår kom der endnu et føl, denne gang hos mine forældre, hvor Dalbo´s Mia (vores sidste hoppe uden papir) som har fået et dejligt sort hoppeføl efter Skovlundens Kevin, der kommer snarest lidt flere billeder af hende.
25/4-11
I dag har vi fået hentet en ny hoppe hjem til stutteriet - og nej det var egentlig ikke meningen vi skulle udvidde med flere! Men vi har haft kig på denne hoppe meget længe, og ja nu står hun altså her på stutteriet :-) Og er blevet lukket i stod med Sovereign. Det er den dejlige palomino hoppe Windswift Ambergold som har en rigtig god størrelse på 95 cm, som særligt har været årsagen til vi slog til :-) da vi gerne vil have lidt størrelse på palominoerne også .
17/4-11
Jeg er ved at lave en side med alle de føl der er født på stutteriet siden vi startede op i 2001, vi har faktsk 10 års "jubilærum" i år :-)
siden med føllene findes på forsiden af hjemmesiden. Den er stadig under opbygning, skal lige have fundet billederne af de sidste føl.
10/4-11
Fik igår den dejlige nyhed at "Dalbo´s Amanda" har fået det dejligst røde hoppeføl efter Granly´s Olfert. Hun har klaret det hele fint, og dejligt at se det første føl efter hende. Og lige en sidebemærkning om at visse folk (uden at nævne navne :-) ) åbenbart har sat rygter om at Amanda ikke kunne få føl - så er dette føl jo et levende bevis på at det kunne hun!
Tillykke til Christina Henriksen med det fine fine føl!


7/4-11
Så er der lidt nye billeder af de sidste to føl af de er ude at blive luftet lidt :-) Regina er nu helt frisk igen og appetitten er vendt helt tilbage, og hun travede rundt med sit føl da de var ude. Sikke en lettelse :-)
6/4-11
De kommer sørme som perler på en snor her ligenu, for i nat kom føl nr. 3. Miss Marleen har fået et dejligt sort hoppeføl !
5/4-11
Så blev det Regina der kom med føl nr. 2. Så til hende sidste gang på kameraet kl 4 og der var der stadig ikke kommet føl, igen ved en 7 tiden var han kommet, et lille rødt hingsteføl. Desværre er Regina noget medtaget efter folingen, så vi har en teori om føllet har lagt med et forben tilbage eller noget, for Regina har fået flere rifter også. Som gør ret ondt på hende, plus en del efterveer, som så har gjort hun ingen appetit har. Dyrlægen har været ude og undersøge hende og give hende antibiotika og smertestillende, og håber virkelig det hurtigt hjælper! Hun er jo virkelig min øjesten, og det gør rigtig ondt at se hende sådan... Hun plejer altid at have rigtig god appetit, så dette ligner hende overhovedet ikke! Håber på det hurtigt bliver bedre med hende, frygten for fedtlever er der jo også når de går fra foderet!
3/4-11
Så kom årets første føl her på stutteriet! Paola tog lige røven på os og folede i nat, udenfor på folden. Ud er der kommet det dejligste rødbrogede hoppeføl - som helt klart er en vi beholder, da mit store ønske præcis var at få et hoppeføl efter hende til videre avl, da det er usikkert hvordan Paolas fremtid ser ud :-( da hun stadig er øm på forbenet...
Lidt billeder af den lille prinsesse:




28/3-11
Stadig ingen føl er kommet på stutteriet, men helt stille er her nu ikke alligevel, lidt er sket siden sidst. Vi har bl.a. solgt Lilli som nu går en fremtid i møde som børnepony, er sikker på det er det helt rigtige hjem til hende, og lyder også til det bare går rigtig godt med hende i hendes nye hjem. Tillykke med hende Anne !
Derudover overtager min mor Watch Me, hun har altid været rigtig glad for hende og da jeg har et ønske om at forsøge at skære ned i vores antal af ponyer her hos os (Torben og mig) da vi pt har et antal heste på 23 stk, det er altså for mange, særligt nu hvor tiden ikke er dertil efter vi har fået lille William som jo kræver en del af os her de næste par år. Men alligevel er det virkelig ikke let hvem man dog skal sælge! Men hen af vejen vælger vi nok enkelte ud.
Ray bliver kastreret på onsdag, han er begyndt at blive lige lovlig interesseret i damerne nu, så nu må det altså ske, der har desværre ikke været nogen købere til ham som hingst, så nu må han gøres til vallak så han kan blive ved at gå i hoppeflokken.
Vi vil i år kun bedække meget få hopper, da markedet som alle vel ved, ikke ligefrem har den store efterspørgsel efter shetlandsponyer, og vi har måttet sælge ponyer ALT for billigt, og det er jo slet ikke det som er meningen med at avle! Vi ønsker jo alle at kunne afsætte vores ponyer til gode hjem, men også til rimelige priser. Ellers er det bedre at holde igen med at få føl, til markedet igen ser bedre ud.
14/3-11
Så blev der igen lige tid til en opdatering på hjemmesiden, har lagt lidt nye billeder ind under Ray, Annzeth, Lilli og Bodil.
Vi glæder os til føllene snart begynder at kigge ud, maverne vokser godt til på hopperne. Håber det i år lykkes at få et palomino føl efter Sovereign - eller måske ligefrem et buckskind på Regina ??
Ellers går spekulationerne nu på dette års udstillingssæson, vi vil ihvertfald klart være at finde til dyrskuet i Lemvig som vanligt. Og dette bliver nok det første skue for os i år. Vi har overvejet plageskuet i Skive, men William vil kun være knap 2 mdr så måske det er lige tidligt nok, og så er der lige det med at finde tid nok til at få trænet inden.

Tykke Regina. venter sit 2. føl, dette efter Sovereign, et føl vi venter på i spænding!
3/3-11
Så er den første uge gået som forældre, dagene går godt nok hurtigt! Han er en rigtig nem lille dreng, har lige nogle timer om aftenen hvor han kan være noget ked af det, men ellers er der ikke noget. Han sover rigtig fint om natten, så det er bare rigtig dejligt.
Synes da lige I skal nyde lidt flere billeder af vores lille trold
Ja hår det har han masser af ;-)
Den stolte far :-)
Her bliver jeg vejet - 3470 gram
Her er han ca 1 time gammel
27/2-11
Så blev der lige et ledigt øjeblik til en hurtig opdatering. Torsdag morgen kl 7.58 blev vi forældre til den dejligste lille dreng, han skal hedde William. Det var en lynfødsel må man sige, dejligt at det nu er overstået. Han målte 55 cm og vejede 3470 gr. ved fødslen. Nu skal vi bare have hverdagen op at køre med en lille i huset, og så håber vi jo han med tiden også får interesse for heste, hihi :-)
29/1-11
Idag flyttede vores dejlige hingst Kevin og hans dame Sandfords Ilja og skal nu bo i Vinderup hos Trine. Meget vemodigt at sige farvel til den gamle basse, men vi har ikke anvendelse nok for ham, og synd og skam en hingst som ham bare skal gå uden damer! Mine forældre har istedet fået en dejlig fjordhoppe, Ryttergårdens Hyacint, som er både kåret og ridevant.
Derudover er Warrior nu også solgt, og flytter til Sdr. Jylland i starten af Marts. Tillykke til Sheila med den dejlige dreng !!!
16/1-11
Idag rejste Akvarel til Støvring hvor hun nu skal bo hos Louise, vi har istedet fået to dejlige shetlandshopper, Parade v.d Breedehof og hendes hoppeføl fra 2010, Parade´s Olivia. To virkelig skønne hopper, og det sjove er egentlig jeg spurgte på Parade da Hesseldal havde hende for år tilbage, men da var hun netop blevet solgt, så glæden er nu stor over vi nu alligevel har fået hende i stalden, da jeg personligt rigtig godt kan lide den afstamning hun har. Hun har faktisk både samme far og morfar som Tamara, det er lidt sjovt. Jeg håber Louise får rigtig meget glæde af Akvarel, hun bliver uden tvivl en SKØN ridehest!